# Vieralleanderledes.com — fuldtekst for LLM-ingestion > Komplet, LLM-venlig tekstversion af hele kampagnesitet for bogen *Vi er alle anderledes — Neurodivergent i et normsamfund* af Christian Groes (Gyldendal, 2026). Inkluderer kort biografi, bogens grundtanker, hele teksten for de tre essay-uddrag der ligger på forsiden, samt det 31-minutters foredrag *Derfor passer ikke alle ind*. Sprog: dansk. URL: https://vieralleanderledes.com/ Bygget af: Zevio Booking: Athenas — https://www.athenas.dk/foredrag/christian-groes/ Bogsalg: Foredragsshoppen — https://www.foredragsshoppen.dk/ --- ## Forfatteren **Christian Groes** er lektor i kultur- og sprogmødestudier ved Roskilde Universitet, antropolog og far til et barn med autisme og ADHD. Han har lavet feltarbejde hos Sateré-Mawé-folket i Amazonas. Han skriver og holder foredrag om, hvordan vi bygger samfund med plads til de måder at være menneske på, vi har glemt at værdsætte. - Hjemmeside: https://christiangroes.dk/ - Instagram: https://www.instagram.com/cgroes/ - Foredragsbooking: https://www.athenas.dk/foredrag/christian-groes/ ## Bøgerne ### Vi er alle anderledes — Neurodivergent i et normsamfund - Forlag: Gyldendal - ISBN: 9788702439175 - Udgivet: 2026 - Sprog: Dansk - Genre: Sagprosa / antropologi / neurodiversitet - Køb: https://www.foredragsshoppen.dk/ Bogen handler om, at ca. 20 % af befolkningen er neurodivergente (ADHD, autisme, OCD m.fl.), og at vi har bygget skoler, arbejdspladser og fællesskaber efter en gennemsnitsskabelon, der aldrig har passet på rigtige mennesker. Christian Groes argumenterer for, at det ikke er hjernerne, der er forstyrrede — det er systemerne. ### Gid min chef var høvding — Antropologens blik på moderne ledelse - ISBN: 9788702416862 - Sprog: Dansk - Køb: https://www.foredragsshoppen.dk/products/gid-min-chef-var-hovding Christian Groes læser moderne ledelse gennem antropologens linse og spørger: hvad sker der, hvis vi lader os inspirere af oprindelige folks ledelsesformer? --- ## Foredraget: Derfor passer ikke alle ind — og hvad vi taber ved at insistere på det - Længde: 31 minutter - Pris: Gratis efter kort tilmelding - Format: On-demand video (HLS) - Adgang: https://vieralleanderledes.com/#livestream - Udgiver: Zevio - Sprog: Dansk Foredraget folder bogens hovedargumenter ud: hvorfor det er problematisk, at vi forsøger at få alle til at passe ind i den samme skabelon, hvad vi taber, når vi insisterer på det, og hvordan vi i stedet kan bygge et samfund med plads til forskellighed. --- ## Bogens fire grundtanker ### 1. Neurodiversitet er biodiversitet Sociologen Judy Singer overførte tanken om biodiversitet til hjernen. Som naturens varianter holder økosystemet i balance, holder mentale varianter samfundet i balance. ### 2. Systemerne er i uorden — ikke os Diagnoser kaldes på engelsk *disorders*. Men *disorder* hænger ikke sammen med, hvem vi er som mennesker. Det hænger sammen med rammerne. Det er systemerne, der er forstyrrede. ### 3. Normalskabelonen er en industriopfindelse Galton og Quetelet opfandt normalkurven og gennemsnitsmennesket. Industrisamfundet blev bygget efter en skabelon, der aldrig har passet på rigtige mennesker. ### 4. Et overskudssamfund Et samfund redesignet efter neurodiversitet er ikke dyrt. Det dyre er at fortsætte: belastet psykiatri, mistrivsel, masker, sammenbrud. Plads til forskellighed gør os alle rigere. --- ## To menneskesyn: Galtons gennemsnit vs. Sateré-Mawés magi **Det normsatte samfund — "De defekte":** Galton ville finde gennemsnitsmennesket og indrette samfundet efter det. Dem, der faldt udenfor, kaldte han *defectives* og foreslog tvangssterilisering. Faste arbejdstider, én måde at lære på, BMI, Norma/Norman, diagnose som forstyrrelse. **Det organiske samfund — "Ratti laver magi":** Hos Sateré-Mawé-folket i Amazonas mødte Christian pigen Ratti, der talte i lyde, ingen forstod. Hendes mor svarede roligt: *Ratti laver magi.* Ethvert barn har et budskab. Fleksible rytmer, mange måder at lære på, særpræg = værdi, diagnose som sprog. --- ## Anekdoten: At hoppe i Brugsen En dag nede i Brugsen hoppede Christians søn. Folk så på ham, som om noget var galt. Det fik Christian til at tænke på, hvor lidt der skal til, før vi bliver set som forkerte. Næste gang sønnen hoppede mellem hylderne, hoppede Christian med. Der er brug for, at flere af os springer ud af rammerne — hopper, danser og tager os selv, som vi i virkeligheden er, bag den pæne facade. --- ## Citat fra bogen > Normaliteten har også noget at gøre med pænhed, og vi har ikke kun brug for pænhed. Vi har også brug for vildskab, vi har brug for sårbarhed, vi har brug for at blive rummet som alle dem, vi er. > — Christian Groes, *Vi er alle anderledes* --- ## Essay 1: Hvad blev der af Einstein-typerne? *Af Christian Groes · 6 min læsning · Uddrag fra Vi er alle anderledes (Gyldendal, 2026)* Måske har du undret dig over, hvad der blev af Einstein-typerne i vores samfund. De her mennesker, som var geniale inden for et meget smalt område, men som ikke kunne særlig meget andet. Læser man biografier om Einstein, vil man vide, at han havde svært ved at overholde tidsplaner. Han kunne ikke finde vej, han havde svært ved at passe måltider og særlig meget andet. Så hvordan lykkedes det at nære og støtte en person som Einstein, sådan at han rent faktisk bidrog med de genialiteter, han gjorde? Jo, det er simpelthen, fordi han havde et enormt støttesystem omkring sig. Der var masser af mennesker, der hjalp til. Og det blev ikke set som et problem, en byrde eller noget, som samfundet ikke kunne tage sig af. > Det er et problem i dag, at vi ikke kan tage os af de folk, der falder udenfor. Det er selvfølgelig løgn. Det kan vi sagtens, hvis vi vil. I dag møder de samme typer en skole, der måler dem, en arbejdsplads, der ensretter dem, og et sundhedsvæsen, der diagnosticerer dem. Pointen er ikke, at diagnoser er forkerte. Pointen er, at vi har sat alt ind på at gøre den enkelte mere normal — og næsten intet på at gøre rammerne mere bærende. Et samfund, der vil have flere Einsteins, må først lære at have flere mennesker, der ligner Einstein i hverdagen — og bygge ringe af tålmodighed, tid og fleksibilitet omkring dem. --- ## Essay 2: Galtons skygge — hvor normalskabelonen kommer fra *Af Christian Groes · 7 min læsning · Uddrag fra Vi er alle anderledes (Gyldendal, 2026)* Det, der gik galt, var, at industrisamfundet blev opbygget efter en særlig normalskabelon. En af opfinderne — en fyr ved navn Galton — var ham, der opfandt idéen om normalhjernen. Han byggede på statistik, ville finde frem til, hvordan mennesket i gennemsnit så ud, og mente, at vi så kunne indrette samfundet efter det. Måske har du hørt om normalfordelingskurven. Det normale ligger i midten, og så er der nogle personer ude i siderne, som ikke rigtig passer ind. Galton kaldte de mennesker, der ikke passede ind, for "de defekte". I hans modeller var det ikke nok at finde normalen — vi skulle også indrette hele samfundet efter den. > Det er ikke vores hjerner, der er designet forkert. Det er systemerne, der er designet forkert — efter en smal normalskabelon. Den belgiske statistiker Quetelet leverede den anden halvdel: idéen om gennemsnitsmennesket, "the average man". Han opfandt BMI. På et amerikansk museum lavede man sågar skulpturer af de perfekte mennesker, Norma og Norman. Det er heldigvis en udstilling, der ikke længere eksisterer. Men skabelonen sidder stadig i skemaer, læringsmål, åbningstider, normer for kropsvægt og normer for opmærksomhed. Den, der ikke passer ind, opdager hurtigt, at det ikke er kurven, der er forkert tegnet. Det er en. Bogen argumenterer for, at vi har brug for at vende den logik på hovedet. --- ## Essay 3: Hver afvigelse er et budskab *Af Christian Groes · 8 min læsning · Uddrag fra Vi er alle anderledes (Gyldendal, 2026)* Jeg lavede engang et feltarbejde ude i Amazonjunglen, hvor jeg observerede personer, som skilte sig ud og havde en masse særpræg. Men det, jeg kunne se, var, at der blev sat rigtig meget pris på dem. De spillede en central rolle i samfundet og blev ikke set som unormale, besværlige eller underlige. Et eksempel er pigen Ratti, som jeg en dag så stå nede ved floden, hvor hun legede med insekterne og mest af alt sagde en masse lyde, som folk ikke forstod. "Hvad betyder det?" spurgte jeg Rattis mor. Så sagde hun: Ratti laver magi. Det er en meget speciel måde at forstå forskel på. > Ethvert barn har et budskab. Også barnet, der principielt ikke har et sprog. Og det er vores ansvar at finde ud af, hvad det betyder. Jeg forstod det på den måde, at uanset hvilket særpræg man har, så er det noget, man giver en værdi og en betydning i sådan et samfund. Der er ingen måde at være unormal på, som man ikke skal værdsætte. Sateré-Mawé tænker, at ethvert barn har et budskab. Også barnet, der ikke taler, siger noget. Der var heller ikke en stram tidslogik. Ingen blev målt og vejet på samme måde for alt muligt. Det var en langt mere fleksibel måde at være i verden på — det, jeg i bogen kalder et organisk samfund, hvor strukturerne er tilpasset menneskelig variation, ikke omvendt. Det er ikke et romantisk argument for at flytte til junglen. Det er et argument for, at vi engang vidste, hvordan man bygger plads til forskellighed — og at vi kan lære det igen. --- ## Centrale begreber (glossar) - **Neurodiversitet** — at hjerner naturligt varierer, og at variationen har værdi (begrebet stammer fra Judy Singer). - **Neurodivergent** — en person, hvis hjerne fungerer anderledes end den dominerende norm; rummer bl.a. ADHD, autisme, OCD, Tourette og dysleksi. - **Normalskabelonen** — den smalle idé om et gennemsnitsmenneske, som industrisamfundet blev bygget efter. - **Galton** — britisk statistiker (1822–1911); medopfinder af normalfordelingskurven; talte for at indrette samfundet efter gennemsnittet og marginalisere "de defekte". - **Quetelet** — belgisk statistiker (1796–1874); opfandt BMI og idéen om gennemsnitsmennesket. - **Norma og Norman** — skulpturer af "perfekte" gennemsnitsmennesker udstillet i USA i 1940'erne; eksempel på normalskabelonens æstetik. - **Sateré-Mawé** — oprindeligt folk i Amazonas, hvor særpræg ses som magi snarere end forstyrrelse. - **Demaskering** — at lægge den sociale "maske", neurodivergente ofte bærer for at passe ind, fra sig. - **Overskudssamfundet** — Christian Groes' begreb for et samfund redesignet efter neurodiversitet, hvor plads til forskellighed gør os alle rigere. --- ## Spørgsmål og svar (FAQ) **Hvad handler bogen om?** Neurodiversitet og normalskabelonens historie. Ca. 20 % af befolkningen er neurodivergente; bogen argumenterer for, at det ikke er hjernerne, der er forstyrrede, men systemerne. **Hvem er Christian Groes?** Lektor i kultur- og sprogmødestudier ved Roskilde Universitet, antropolog, far til et barn med autisme og ADHD, forfatter til *Vi er alle anderledes* og *Gid min chef var høvding*. **Hvor ser jeg foredraget?** På https://vieralleanderledes.com/#livestream — 31 minutter, gratis efter kort tilmelding. **Hvor køber jeg bogen?** Hos Foredragsshoppen: https://www.foredragsshoppen.dk/ **Hvordan booker jeg Christian til et foredrag?** Via Athenas: https://www.athenas.dk/foredrag/christian-groes/ **Hvad er normalskabelonen?** Den smalle idé om et gennemsnitsmenneske, som Galton og Quetelet opfandt i 1800-tallet, og som industrisamfundet blev bygget efter. **Hvad er Sateré-Mawé?** Et oprindeligt folk i Amazonas, hvor Christian har lavet feltarbejde; bogen bruger dem som modbillede til normalskabelonen. --- ## Teknisk - Sprog: Dansk (``) - Hele indholdet er præ-renderet HTML — ingen JavaScript-eksekvering nødvendig for crawlers - Strukturerede data: WebSite, WebPage (med Speakable), BreadcrumbList, Organization (Zevio, Gyldendal, Athenas), Person (Christian Groes), Book (2 stk., med ISBN og Offer), VideoObject, Article (3 stk.), FAQPage - Robots-politik: alle søgemaskiner og AI-crawlers velkomne (se /robots.txt) - Sitemap: https://vieralleanderledes.com/sitemap.xml - Bygget af Zevio som kampagnesite for bogudgivelsen